Af Helene Caprani

Udviklingen af atomvåben ændrede international politik for altid. Efter udslettelsen af Hiroshima og Nagasaki opnåede USA status som verdens stærkeste militærmagt i fire år, indtil Sovjetunionen brød atommonopolet i 1949. I 1957 kom Sovjetunionen foran i det våbenteknologiske kapløb med en test af verdens første ballistiske atommissil og opsendelsen af satelliten Sputnik 1 (1). I april 1961 sendte russerne kosmonauten Jurij Gagarin i kredsløb om Jorden, hvilket demonstrerede at de kunne nå USA med atomvåben. Med mellemdistance-atomraketter i Tyrkiet og flere vesteuropæiske lande havde USA dog stadig têten, hvad angik udfaldet af en eventuel atomkrig. Fremkomsten af en socialistisk stat 145 km. fra Florida gav Sovjetunionen mulighed for at udligne magtbalancen – men forsøget på at gøre det kom i stedet til at vise verdenssamfundet den mørkeste side af atomkapløbet.