Kalender

25.09.19 - 17:00 til 19:00 Høffdingsvej 10, Valby
28.09.19 - 17:30 Jens Juels vej 2 - Odense M.
02.10.19 - 18:30 Dansk-Cubansk Forening, Høffdingsvej 10, Valby. Lige ved Vigerslev Allé S-tog station
09.10.19 - 18:30 Høffdingsvej 10, Valby

Roskilde Minifestival - Kom hvis du kan.. garanti for at Trump IKKE deltager

Roskilde Minifestival - Kom hvis du kan.. garanti for at Trump IKKE deltager

Velkommen: Roskilde Minifestival sætter fokus på international solidaritet og antifascistisk kamp. Oplev blandt andre gruppen De Røde Ører og en række spændende talere.

Hvornår

Lørdag, august 24, 2019 - 11:00 til 16:00

Hvor

Strandengen 11 i Roskilde

En verden i fred – 1000 gange mindre, 1000 gange vigtigere. Det er parolerne for Roskilde Minifestival lørdag den 24. august fra klokken 11 på Strandengen 11 i Roskilde.

Entreen er 150 kroner. Herefter kan man frit forsyne sig fra gourmetgrillen med slagtemesterens bedste pølser, marineret nakkesteg og oksefilet samt diverse salater og brød. Øl, vand og vin kan købes – også cubansk rom.

Roskilde Minifestival sætter fokus på international solidaritet og antifascistisk kamp. Overskuddet fra dette års festival går til solidaritetsarbejde med Cuba og Horserødlejrens Museum. Der vil også være et lotteri med fine præmier, hvor overskuddet går til Antifascistisk Forum.

Du kan besøge de små boder, som de medarrangerende freds-, solidaritets- og antifascistiske organisationer har. Du kan blandt andre møde Horserød-Stutthof Foreningen, Antifascistisk Forum, Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea, fredsbevægelsen, Palæstinagruppen i Roskilde, Dansk-Cubansk Forening og Folkebevægelsen mod EU.

Klokken 12 byder Erling Gørges velkommen fra scenen, hvorefter Fatma underholder.

Klokken 13 går De Røde Ører på scenen med fredssange.

Klokken 14 kan deltagerne høre den cubanske ambassadør tale om situation i Cuba, og direktøren for Horserødlejrens Museum fortæller om museets situation. Fredsbevægelsen og Palæstinabevægelsen har også hver en taler.

Klokken 15.15 opsendes fredsballoner.

Herefter spiller De Røde Ører i en lille times tid.