Nyheder

Søndag, juni 16, 2019 - 14:53
Det tyske dagblad dokumenterer med tal og fakta, hvordan USA over sit statsbudget, finansierer undergravende politisk...
Torsdag, maj 30, 2019 - 22:41
Den 1. maj demonstrerer millioner af cubanere mod Washingtons skærpede blokade. Samtale dagen før 1. maj med Ramón...
Torsdag, maj 16, 2019 - 21:06
USA's præsident Trump har strammet blokaden mod Cuba. Dansk-Cubansk Forening protesterer mod denne stramning og...
Onsdag, april 3, 2019 - 17:40
For 18 måneder siden annoncerede USA's præsident Trump en hårdere kurs over for Cuba. Forgængeren Obamas lempelser...
Onsdag, marts 27, 2019 - 17:22
Fra den 22. april til den 5. maj kan du deltage i den såkaldte 1. maj brigade. Der er 5 halve arbejdsdage i programmet...

Åbent brev til USA's præsident Trump: OPHÆV BLOKADEN MOD CUBA NU!

Åbent brev til USA's præsident Trump: OPHÆV BLOKADEN MOD CUBA NU!

Dansk-Cubansk Forening fordømmer USA's fjendtlige politik mod Cuba og kræver den økonomiske, finansielle og handelsmæssige blokade ophævet. Vi kræver respekt for Cubas suverænitet og for international ret.

AP1120595.JPG

Det åbne brev til USA's præsident Trump blev søgt afleveret på USA's ambasxade i København. Svaret var send det.... så det gør vi. Foto: Birte Uhre Pedersen
Det åbne brev til USA's præsident Trump blev søgt afleveret på USA's ambasxade i København. Svaret var send det.... så det gør vi. Foto: Birte Uhre Pedersen

I dag den 17. oktober 2018 er vi på gaden i fem danske byer; Aarhus, Esbjerg, Kolding, Odense og København med krav om ophævelse af blokaden. Denne dag er international aktionsdag mod USA's blokade, og mennesker over hele verden protesterer mod USA's blokade

Blokaden mod Cuba, som har været i kraft siden 1962, blev strammet under præsident Clinton 90'erne og under George W. Bush i 00'erne, blev lempet en smule i 2015 mens eksisterer fortsat og bliver nu igen strammet under præsident Trump.

Da blokaden blev indført, lagde USA ikke skjul på, hvad formålet med den var: Den cubanske økonomi skulle knækkes, hvilket skulle føre til, at cubanerne ville rejse sig i modstand imod Fidel Castros revolutionære regering. Daværende USA-præsident Eisenhower sagde det klart: "Hvis cubanerne er sultne, smider de Castro ud!". Vi ser nu en tilsvarende vulgær og umenneskelig politik ført af præsidenten i Det Hvide Hus.

Cubanerne smed aldrig hverken Castro eller socialismen ud, men blokaden har kostet det cubanske samfund dyrt. Den rammer sundhedsvæsenet, uddannelsessektoren, kulturen og den almindelige udenrigshandel. I rapporter til FN's Generalforsamling har Cuba rapporteret, at blokaden har kostet landet mindst 135 milliarder dollars. Det seneste år er Cubas tab og ekstraudgifter på grund af blokaden beregnet til 4,32 milliarder dollars eller op mod 30 milliarder kroner.

Dertil kommer menneskelige omkostninger, som der ikke kan sættes et tal på. Mennesker i Cuba dør fordi Cubas sundhedsvæsen ikke kan importere for eksempel cancermedicin i USA. Omvendt koster det menneskeliv og lidelse i USA, at Cuba ikke kan eksportere for eksempel sin avancerede medicin mod sukkersyge til USA eller medikamenter til 'imunterapi' af cancerpatienter.

Vi ser frem til at FN's medlemslande den 31. oktober stort set enstemmigt fordømmer USA's blokade mod Cuba når Generalforsamlingen diskuterer sagen for 27. år i træk. Og vi kræver, at USA nu ressketerer afstemningen i FN.