Nyheder

Søndag, juni 16, 2019 - 14:53
Det tyske dagblad dokumenterer med tal og fakta, hvordan USA over sit statsbudget, finansierer undergravende politisk...
Torsdag, maj 30, 2019 - 22:41
Den 1. maj demonstrerer millioner af cubanere mod Washingtons skærpede blokade. Samtale dagen før 1. maj med Ramón...
Torsdag, maj 16, 2019 - 21:06
USA's præsident Trump har strammet blokaden mod Cuba. Dansk-Cubansk Forening protesterer mod denne stramning og...
Onsdag, april 3, 2019 - 17:40
For 18 måneder siden annoncerede USA's præsident Trump en hårdere kurs over for Cuba. Forgængeren Obamas lempelser...
Onsdag, marts 27, 2019 - 17:22
Fra den 22. april til den 5. maj kan du deltage i den såkaldte 1. maj brigade. Der er 5 halve arbejdsdage i programmet...

Stort ja til Cubas nye grundlov

Stort ja til Cubas nye grundlov

Søndag stemte cubanerne om landets nye grundlov. Stemmedeltagelsen var på 85 procent og heraf stemte 87 procent ja til den nye grundlov. 9 procent stemte nej. 4 procent stemmesedler var blanke eller ugyldige

Søndag den 24. februar stemte cubanerne om landets nye grundlov. Stemmedeltagelsen var på 84,41 procent og heraf stemte 86,85 procent ja til den nye grundlov. 9 procent stemte nej. Og knap 4 procent af stemmesedlene var blanke eller ugyldige, oplyser de cubanske vlæagmyndigheder ifølge Telesur.

Befolkningen har været dybt involveret i arbejdet med at skrive teksten. Fra juli til november 2018 blev der gennemført bred folkelig debat. I juledagene blev mange ændringsforslag indarbejdet i grundlovsteksten... og nu er der stemt.

Hele processen omkring vedtagelsen af Cubas nye grundlov er et overbevisende udtryk for kvaliteten af Cubas demokratiske, socialistiske system.

Først var der en komité under Nationalforsamlingen, som skrev et forslag.

Det blev udsendt til debat i befolkningen. Og det kan nok være, der blev debat.

Der indkom 192.408 ændringsforslag, alene til forslaget om, at Cubas nye grundlov skal tillade, at homoseksuelle kan indgå ægteskab. Det var det spørgsmål, som har sat de cubanske sind mest i kog, og denne paragraf udløste næste en fjerdedel af alle de knap 800.000 forslag og ændringsforslag, som en folkelige debat affødte over fem måneder.

Også i Nationalforsamlingen var der debat, og grundlovsforslagets oprindelige tekst blev ændret, inden en enig nationalforsamling anbefalede vælgerne at stemme 'ja', ved folkeafstemningen den 24. februar.

Over 88.000 har under debatten tilkendegivet uenighed i, at den nye grundlov begrænser en præsidents mulighed for at sidde i mere end to perioder à fem år.

ARBEJDE ER EN SOCIAL PLIGT

Nummer tre på listen over spørgsmål, som udløste stor debat og mange ændringsforslag, var grundlovens beskrivelse af arbejdet. Mere end 51.000 input blev modtaget fra personer og møder. De fleste har udtrykt et ønske om, at grundloven bør fastslå en "pligt til at arbejde".

Sådan er det ikke blevet.

I det endelige grundlovsforslag, lyder formuleringen i artikel 31: "Arbejdet er en grundlæggende værdi i vores samfund. Det er en skyldighed, en ret og en anledning til værdighed for alle mennesker, som har evnen til at arbejde..."

– Vi har valgt ikke at indarbejde forslagene om pligt til at arbejde, fordi en pligt ville have juridiske konsekvenser, forklarer Homero Acosta Álvarez fra redaktionskomitéen. Vi skal sikre, at der er en økonomisk opmuntring til, at mennesker påtager sig at arbejde, men arbejdet må begrænses til at være en social forpligtelse, siger han ifølge netavisen Cubadebate.

Heller ikke indvendingerne mod at begrænse en præsidents adgang til genvalg er ændret, fordi støtten til maksimalt to perioder à fem år var stor.

HOMOSEKSUELLE OG ÆGTESKAB

Men Artikel 82 om homoseksuelles ret til at indgå ægteskab blev ændret, og der er fortsat debat om spørgsmålet i det cubanske samfund og i medierne.

En formulering, som åbnede for denne ret, blev ændret til, at det ikke er udelukket, men i detaljer skal reguleres af en ny familielov, som skal vedtages senest om to år. Foreløbigt er der lagt op til, at par uanset seksuel orientering kan indgå i 'registrerede partnerskaber' og være officielt samlevende.

– Vi er gået efter at finde den nødvendige balance, for republikkens grundlov skal skabe enhed i samfundet, siger Homero Acosta.

Han henviser til en undersøgelse fra 2012, som viser, at kun 51 procent af Cubas familier bygger på et ægteskab, mens 48 procent er samlevende på andre måder.

På det grundlag mener han, at grundlovens nye formulering har den rette balance for nu. Han står ved, at det var den grundlovgivende komités ønske at åbne for homoseksuelles adgang til ægteskab:

– Men det er ikke tiden at gennemføre det, fordi der ikke er en tilstrækkelig enighed. Vi fastholder målet om at gennemføre det i fremtiden. Vores kommende familielov vil blive sendt til debat og afstemning, for det er mest demokratisk på den måde, tilføjer Homero Acosta.

En af de stærkeste fortalere for seksuelle minoriteters rettigheder er Raúl Castros datter Mariela Castro, der er leder at et institut for seksualoplysning. Hun sidder også i Nationalforsamlingen.

En af de stærkeste fortalere for seksuelle minoriteters rettigheder er Raúl Castros datter Mariela Castro (i hvid jakke), der er leder at et institut for seksualoplysning. Hun sidder også i Nationalforsamlingen. Foto: Irene Pérez/Cubadebate

Hun forsvarer energisk den formulering, som blev vedtaget af Nationalforsamlingen:

– Der er ikke tale om noget tilbageslag, siger hun og opfordrer cubanerne til fortsat at være aktive i debatten om disse spørgsmål.

Hun kritiserer, at nogle udnytter dette tema til kontrarevolutionær agitation:

– Jeg opfordrer til, at vi i lyset af de manipulatoriske og kontrarevolutionære kampagner, som nu dukker op på sociale medier i et forsøg på at sabotere folkeafstemningen og fremme et 'nej', at vi gennemfører en god og dybtgående oplysningskampagne for at informere befolkningen og internationalt, sagde Mariela Castro forud for folkeafstemningen.

MANGE ÆNDRINGER

Der er indarbejdet talrige ændringer i grundlovsteksten på baggrund af debatten i befolkningen. I indledningen bliver beskrivelsen af det cubanske samfund udvidet med begrebet "proletarisk internationalisme".

I Artikel 5 bliver det slået fast, at Cuba opbygger et socialistisk samfund, og at målet er et kommunistisk samfund. I det oprindelige forslag var der ikke formuleret en udtrykkelig målsætning om kommunisme.

Forslag om, at Cubas præsident skal vælges ved direkte valg, blev afvist. Det er fortsat medlemmerne af Cubas lovgivende forsamling, der vælger præsidenten.

Omvendt imødekommes et udtrykt ønske om, at fremtidige provinsguvernører vælges af borgmestre og viceborgmestre i de kommuner, der indgår i provinsen. I det oprindelige forslag var det Nationalforsamlingen, der skulle vælge provinsguvernører.

Militær værnepligt er fasthold trods forslag om at indføre en frivillig og/eller professionel hær.

Den nye grundlov kommer ikke med detaljerede rammer, som skal forhindre uønsket akkumulation af ejendom og kapital, sådan som mange havde ønsket. Grundloven begrænser sig til at overlade det til lovgiverne at vedtage love herom. Artikel 22 fastslår med henvisning til spørgsmålet om koncentration af ejendom, at "staten skal garantere en mere retfærdig fordeling af rigdommen".

Privat ejendom sikres med grundloven. Det kan have forskellig form. Også udlændinge og udenlandske selskaber har med den nye grundlov ejendomsret i Cuba.

Grundloven fastslår, at Cuba aldrig vil vende tilbage til kapitalisme "som et system, der bygger på menneskets udbytning af mennesket". Artikel 76 fastslår, at der skal betales lige løn for arbejde af samme værdi. Men det understreges, at den grundlæggende filosofi er, at cubanerne i pagt med anvisningerne fra Carlos Marx skal "yde efter evne og nyde efter indsats".

Om medierne hedder det, at de ikke kan være privatejede.

Opsamlende skriver netmagasinet Cubadebate, at 134 af grundlovens artikler er ændret efter den folkelige debat. Det er 60 procent. Tre artikler er udgået, og 87 er uændrede.